ltf nr 1-1997 dk

Landstingsforordning nr. l af 6. juni 1997 om folkeskolen.

I medfør af § 5 i Lov nr. 579 af 29. november 1978 om folkeskolen i Grønland fastsættes:

Kapitel l
Folkeskolens begreb og formål

Begreb

§ 1. Folkeskolen er den offentlige skole, der tilbyder undervisning til børn og unge under 20 år efter bestemmelserne i denne landstingsforordning.
Stk 2. Undervisningssproget er grønlandsk.
Stk. 3. I det omfang hensynet til lærerkræfterne og undervisningsmidlerne eller hensynet til den enkelte elev gør det nødvendigt, kan dansk tillige være undervisningssprog.

Formål

§ 2. Folkeskolens formål er i samarbejde med elevernes hjem,
- at fremme udviklingen af elevernes åndelige og legemlige anlæg og evner,
- at udvikle elevernes evne til selvstændig tænkning og til samarbejde,
- at give eleverne nyttige kundskaber som grundlag for en menneskelig udvikling,
- at oplære eleverne til ansvarsfølelse over for sig selv og samfundet samt på dette grundlag at
vise forståelse over for andre mennesker,
- at give en alsidig erhvervsorientering og
- at gøre eleverne beredte til at virke i et samfund og i en verden i stadig forandring.

Kapitel 2
Undervisningens ordning

Folkeskolens inddeling

§ 3. Folkeskolen omfatter en l -årig forskole samt en 8-årig grundskole, der kan videreføres med en 2-årig fortsættelsesskole og herefter med en 1-årig kursusskole.

Fritidsvirksomhed

§ 4. Folkeskolen skal tilbyde alle skolesøgende og ikke skolesøgende børn og unge, som al-dersmæssigt omfattes af denne forordning, j f. § l, stk. l, undervisning i fritiden.
Stk. 2. Folkeskolen kan tilbyde skolesøgende og ikke skolesøgende børn og unge, som alders-mæssigt omfattes af denne forordning, at deltage i andre fritidsforanstaltninger.
Stk. 3. Tilbud etter stk. l og 2 koordineres med de øvrige tilbud såvel inden for folkeskolens normale undervisning som inden for forordningen om fritidsvirksomhed.
Stk. 4. Landsstyret fastsætter nærmere bestemmelser om den i stk. 1-3 nævnte virksomhed.

Forskolen

§ 5. Undervisningen gives i form af udviklingsfremmende aktiviteter, og børnene gøres fortrolige med det daglige liv i skolen.

Grundskolen

§ 6. Undervisningen omfatter for alle elever fagene:
1) grønlandsk, regning/matematik, kristendomskundskab/religion og idræt på alle klassetrin.
2) dansk, historie, biologi og geografi på 4.-9. klassetrin.
3) formning og sang/musik på 2.-7. klassetrin.
4) sløjd og håndarbejde på 5.-6. klassetrin.
5) engelsk på 7.-9. klassetrin.
6) husgerning og fysik/kemi på 8.-9. klassetrin.
Stk. 2. På 2.- og 3. klassetrin kan undervisningen tillige omfatte faget dansk.
Stk. 3. På 7.-9. klassetrin skal tilbydes undervisning i sløjd og håndarbejde.
Stk. 4. På 8.-9. klassetrin skal tilbydes undervisning i sang/musik og formning.
Stk. 5. I undervisningen på 4.-9. klassetrin skal indgå seksualoplysning, sundhedslære, familiekundskab, oplysning om nydelses- og rusmidler, færdselslærejagt/våbenlære, fredning og miljø samt uddannelses- og erhvervsorientering.
Stk. 6. Der skal afsættes en fast ugentlig time i 2.-9. klasse til varetagelse af klasselærerens særlige opgaver i klassen.
Stk. 7. Landsstyret kan godkende sådanne afvigelser fra bestemmelserne i stk. l -6, som tager sigte på en tværfaglig tilrettelæggelse af undervisningen i de nævnte fag eller emner, samt godkende, at undervisningen omfatter andre fag eller emner, ligesom direktoratet kan fastsætte regler om ikke-fagdelt undervisning.
Stk. 8. Afgørelse om valg af de fag, som er omtalt i stk. 3 og 4, træffes af forældrene, j f. § 33, efter samråd med eleven og skolen.

Fortsættelsesskolen

§ 7. Undervisningen tilrettelægges i 2 linier med forskelligt indhold - almen linie og udvidet linie.
Stk. 2. Afgørelse om valg af linie træffes af forældrene, j f. § 33, efter samråd med eleven og efter skolens skriftlige udtalelse.
Stk. 3. Undervisningen på den almene linie omfatter for alle elever fagene grønlandsk, dansk, regning/matematik, kristendomskundskab/religion samt samtidsorientering, herunder uddannelses- og erhvervsorientering med arbejdskendskab.
Stk. 4. Der skal tilbydes undervisning i engelsk og fysik/kemi.
Stk. 5. Undervisningen på den udvidede linie omfatter for alle elever fagene grønlandsk, dansk, engelsk, regning/matematik, kristendomskundskab/religion, fysik/kemi, historie, biologi og geografi. I undervisningen skal indgå samtidsorientering, herunder uddannelses- og erhvervsorientering med arbejdskendskab.
Stk. 6. Fælles for alle elever uanset valg af linie skal der tilbydes undervisning i fagene idræt, sløjd/metalsløjd, håndarbejde, husgerning, sang/musik og formning.
Stk. 7. Fælles for alle elever uanset valg af linie kan der tilbydes undervisning i fagene tysk, maskinskrivning, motorlære, fangst/fiskeri, regnskabsføring, skindbehandling/skindsyning og datalære.
Stk. 8. I undervisningen skal indgå seksualoplysning, sundhedslære, familiekundskab, oplysning om nydelses- og rusmidler, færdselslære jagt/våbenlære, fredning og miljø.
Stk. 9. Der skal afsættes en fast ugentlig time i 10. og 11. klasse til varetagelse af klasselærerens særlige opgaver i klassen.
Stk. 10. Landsstyret kan godkende, at undervisningen i de i stk. 6 og 7 nævnte fag tilrettelægges ikke-fagdelt, samt at undervisningen omfatter andre fag eller emner.
Stk. 11. Afgørelse om valg af de fag, som er omtalt i stk. 4, 6 og 7, træffes af forældrene, jf. § 33, efter samråd med eleven og skolen.

Kursusskolen

§ 8. Der skal tilbydes eleverne undervisning i fagene grønlandsk, dansk, regning/matematik, engelsk og fysik/kemi. Undervisningen i disse fag gives på 2 niveauer af forskelligt indhold og med forskelligt ugentligt timetal afpasset efter elevernes forudsætninger og behov.
Stk. 2. Der kan tilbydes undervisning i fagene sløjd/metalsløjd, motorlære, fangst/fiskeri, håndarbejde, formning, husgerning, sang/musik, idræt, datalære, maskinskrivning, regnskabsføring og skindbehandling/skindsyning.
Stk. 3. Landsstyret kan godkende undervisning i de i stk. 2 nævnte fag, som tager sigte på en tværfaglig tilrettelæggelse, samt godkende undervisning i andre fag eller emner.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan efter høring ved skolebestyrelsen beslutte, at delingen i de to niveauer efter stk. l undlades i et eller flere af fagene.
Stk .5. Afgørelsen om valg af fag og niveau træffes af forældrene, jf. § 33, efter samråd med eleven og skolen.

Fagenes formål

§ 9. Formålet med kristendomsundervisningen er i samarbejde med elevernes hjem og i øvrigt i samarbejde med den grønlandske kirke at gøre eleverne bekendt med værdien i et evangeliskluthersk livssyn.
Stk. 2. Landsstyret fastsætter regler om formålet med undervisningen i de øvrige fag, faggrupper og emner og udsender vejledende timefordelingsplaner og vejledende læseplaner for de i §§ 5, 6, 7 og 8 nævnte fag og emner.

Elevhjem, kollegier, kostskoler og efterskoler

§ 10. For at sikre, at alle elever tilbydes undervisning i henhold til denne forordning oprettes i fornødent omfang elevhjem og kollegier i tilknytning til eksisterende skoler.
Stk 2. Optagelse sker på grundlag af ansøgning fra forældrene, jf. § 33, og efter samråd med eleven og skolen.
Stk 3. Ophold på elevhjem, kollegier og kostskoler er vederlagsfrit.
Stk 4. På særligt indrettede kostskoler kan optages handicappede elever, for hvem det må anses at være en væsentlig fordel at opholde sig uden for hjemmet med henblik på videre skolegang/optræning. Optagelse og fordeling sker efter landsstyrets nærmere bestemmelser herom.
Stk 5. Efter landsstyrets nærmere bestemmelser kan der oprettes efterskoler for elever over den undervisningspligtige alder.

§ 11. Landsstyret kan yde tilskud til udgifter i forbindelse med efterskoleophold i Danmark.
Stk 2. Landsstyret fastsætter regler for tildeling af tilskuddet.

Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

§ 12. Til elever, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte, gives der almindelig specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.
Stk. 2. Til elever, hvis funktionsnedsættelse er af en sådan art eller omfang, at undervisningen ikke kan dækkes inden for den almindelige specialundervisning, gives der vidtgående specialundervisning og anden vidtgående specialpædagogisk bistand, j f. § 36, stk. 2.
Stk. 3. Elever fra skoler, hvor bistand efter stk. l og 2, ikke kan gennemføres i tilstrækkeligt omfang, skal tilbydes ophold på de i § 10 nævnte elevhjem, kollegier og kostskoler.
Stk 4. Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand iværksættes efter regler fastsat af landsstyret, der i den forbindelse kan fravige §§ 5, 6, 7, 8, 9, 16, 17 og 18.

Supplerende undervisning

§ 13. Til elever, der har været uden undervisning gennem længere tid eller har skiftet skole, kan der gives supplerende undervisning eller anden faglig støtte.
Stk. 2. For elever, der ikke har grønlandsk som modersmål, skal tilrettelægges særlig undervisning i grønlandsk.
Stk. 3. For elever, der har dansk som modersmål, skal tilrettelægges særlig undervisning i dansk.
Stk. 4. Elever, der hverken har grønlandsk eller dansk som modersmål, kan tilbydes moders- målundervisning.
Stk. 5. Landsstyret fastsætter regler for undervisningen efter stk. 1-4.

Kristendomsundervisning, fritagelse

§ 14. En elev skal efter anmodning fritages for kristendomskundskab, når forældrene, jf. §33, skriftligt overfor skolens leder erklærer selv at ville sørge for barnets religionsundervisning. Er eleven fyldt 15 år, kan fritagelse kun ske med elevens samtykke.

Klassetrin

§ 15. Eleverne undervises så vidt muligt i årgangsdelte klasser, jf. §§ 19 og 40.
Stk. 2. En elev kan med forældrenes samtykke, j f. § 33, undervises på samme klassetrin i to år, hvis særlige grunde taler for det. Ligeledes kan en elev under ganske særlige omstændigheder springe et klassetrin over.

Meddelelser til hjemmet, afgangsprøver

§ 16. Elever og forældre, j f. § 33, skal regelmæssigt underrettes om skolens syn på elevernes udbytte af skolegangen. Fra 7. klasse udtrykkes bedømmelsen af elevernes standpunkt i fagene grønlandsk, dansk, regning/matematik, engelsk, fysik/kemi, historie, biologi, geografi og samtidsorientering ved hjælp af karakterer.
Stk.2. For elever, der går ud af skolen efter 8. klasse eller senere, skal skolen udfærdige af-gangsbevis med oplysninger om, i hvilken undervisning eleven har deltaget, og om de senest givne karakterer samt om eventuelle prøvekarakterer, j f. stk. 4-6.
Stk. 3. Landsstyret kan fastsætte rammer for, under hvilken form elever og forældre i øvrigt skal underrettes om skolens syn på elevernes udbytte af skolegangen.
Stk. 4. Undervisningen efter 11. klasse på den almene linie afsluttes med prøve i fagene grønlandsk, dansk, regning/matematik, engelsk og fysik/kemi. Disse prøver benævnes Afgangsprøve i det pågældende fag.
Stk. 5. Undervisningen efter 11. klasse på den udvidede linie afsluttes med prøve i fagene grønlandsk, dansk, regning/matematik, engelsk og fysik/kemi. Disse prøver benævnes Udvidet Afgangsprøve i det pågældende fag.
Stk. 6. Undervisningen efter 12. klasse afsluttes med Afgangsprøve eller Udvidet Afgangsprøve i fagene grønlandsk, dansk, regning/matematik, engelsk og fysik/kemi. Udvidet Afgangsprøve forudsætter, at eleven har fulgt undervisningen i det pågældende fag på et niveau svarende til fortsættelsesskolens udvidede linie.
Stk. 7. De skriftlige opgaver ved prøverne stilles af Landsstyret. De øvrige opgaver stilles af læreren efter landsstyrets nærmere bestemmelse.
Stk.8. Landsstyret kan fastsætte nærmere bestemmelser om afslutning af andre fag.
Stk. 9. Landsstyret fastsætter regler om prøvekrav i de enkelte fag, om anmeldelse til prøverne, om prøvernes afholdelse, om bedømmelse og karaktergivning og om afgangsbevisernes udformning.

Skoleårets længde

§ 17. Skoleåret begynder l. august og omfatter 200 - 240 skoledage fordelt på ugens fem første hverdage eller på alle ugens seks hverdage.
Stk. 2. Undervisningen gennemføres normalt på 40 uger. Undervisningen kan gennemføres på færre uger, dog mindst 36 uger. Herunder kan bestemmelserne i § 6, stk. 3 og 4 samt i § 18, stk. 2 og 3, fraviges.
Stk. 3. Landsstyret udfærdiger en ferieplan som grundlag for udfærdigelse af lokale ferieplaner.
Stk.4. Undervisningen i en klasse kan midlertidigt indstilles i et timetal svarende til højst 10 skoledage årligt på 1. - 7. klassetrin, 20 skoledage på 8. - 9. klassetrin, 35 skoledage på 10. - 11. klassetrin almen linie, og 25 skoledage på 10. - 11. klassetrin udvidet linie med henblik på elevernes deltagelse i lejrskoleophold, erhvervsorienterende rejser, udsendelse i praktik eller lignende. I 12. klasse kan skoledage anvendes til sådanne formål efter behov.

Undervisningstid

§ 18. Elevernes undervisningstid fastsættes som en årsnorm på grundlag af 45 minutters lektioner.
Stk.2. Undervisningen skal årligt udgøre mindst 800 lektioner i henholdsvis l., 2. og 3. klasse, 1040 lektioner i 4. klasse, 1200 lektioner i 5. og 6. klasse, 1120 lektioner i 7. klasse, 1160 lektioner i 8. og 9. klasse, 1000 lektioner i 10. og 11. klasse almen linie, 1240 lektioner i 10. klasse udvidet linie, 1280 lektioner i 11. klasse udvidet linie og 960 lektioner i 12. klasse.
Stk.3. Elevernes maksimale ugentlige undervisningstid er 24 lektioner i L, 2. og 3. klasse, 28 lektioner i 4. klasse, 32 lektioner i 5., 6. og 7. klasse, 33 lektioner i 8. og 9. klasse, 31 lektioner i 10. og 11. klasse almen linie og 36 lektioner i 10. og 11. klasse udvidet linie samt i 12. klasse.
Stk.4. Elevernes maksimale daglige undervisningstid er 5 lektioner i 1., 2. og 3. klasse, 6 lektioner i 4. og 5. klasse, 7 lektioner i 6. - 9. klasse og 8 lektioner i 10. - 12. klasse.
Stk.5. Reglerne i stk. 1-4 omfatter ikke undervisning i fritiden efter § 4 og supplerende undervisning i § 13.

Klassekvotient

§ 19. Elevtallet i en klasse må ikke ved skoleårets begyndelse overstige 24 elever.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde godkende et højere elevtal, dog ikke over 26.

Undervisningsmidler

§ 20. De nødvendige undervisningsmidler stilles vederlagsfrit til rådighed for eleverne.

Skolebiblioteker

§ 21. Ved enhver skole indrettes et skolebibliotek.
Stk. 2. I skolebiblioteket indgår de af skolens undervisningsmidler og øvrige materialer, der katalogiseres efter et fælles system.
Stk. 3. Landsstyret fastsætter regler for det biblioteksfaglige arbejde, jf. landstingsforordning om biblioteksvæsenet.

Forsøgsarbejde

§ 22. Med henblik på forsøgsarbejde kan landsstyret godkende sådanne afvigelser fra reglerne i forordningens kapitel 2 om undervisningens ordning, som vil være forenelig med fastholdelse af folkeskolens formål.

Kapitel 3
Lærerne

Skolernes undervisere

§ 23. For at kunne varetage undervisning i folkeskolen skal den pågældende have gennemført uddannelsen til lærer i folkeskolen eller anden uddannelse, der er godkendt af landsstyret.
Stk.2. Ansættelse af timelærere, vikarer og andet ikke tjenestemandsansat personale sker efter bestemmelser fastsat af landsstyret.

Undervisere med særlig uddannelse

§ 24. Til varetagelse af undervisning i fritiden efter § 4, pædagogiske opgaver i tilknytning til elevhjem, kollegier, kostskoler og efterskoler, j f. §§ 10-11, eller specialpædagogiske foranstaltninger, jf. § 12, kan der ansættes socialpædagoger eller andet personale med særlig uddannelse.

Fritagelse for undervisning i kristendomskundskab

§ 25. En lærer skal efter anmodning herom fritages for at undervise i kristendomskundskab.

Kapitel 4
Undervisningspligt m.v.

Undervisningspligt

§ 26. Ethvert barn, der bor i Grønland, eller som skal opholde sig i Grønland i mindst 6 måneder, er undervisningspligtig efter reglerne i §§ 27-29.

Undervisningspligtens indhold

§ 27. Undervisningspligten medfører pligt til at deltage i folkeskolens undervisning eller i anden undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Undervisningspligtens indtræden og ophør

§ 28. Undervisningspligten indtræder den l. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år, og ophører den 31. juli efter at barnet har modtaget regelmæssig undervisning i 9 år. Undervisningspligten ophører dog senest den 31. juli i det kalenderår, hvor barnet fylder 16 år eller har afsluttet grundskolen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan efter forældrenes anmodning eller med deres samtykke godkende, at et barns undervisning udsættes til et år efter undervisningspligtens indtræden, når det er begrundet i barnets udvikling.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan efter forældrenes anmodning fritage en elev for undervisning efter 8 års undervisning, når særlige grunde taler for det.

Forældreansvar

§ 29. Forældrene, j f. § 33, har ansvaret for, at barnet opfylder undervisningspligten, og må ikke lægge hindringer i vejen herfor.
Stk. 2. Skolegang uden for folkeskolen skal anmeldes til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor eleven bor.
Stk. 3. Er en elev udeblevet fra undervisningen, skal forældrene, j f. § 33, personligt eller skriftligt give skolen oplysning om grunden hertil. Skyldes udeblivelsen sygdom af mere end 2 ugers varighed, kan skolen forlange lægeattest herfor.

Indskrivning og optagelse

§ 30. Optagelse i folkeskolen finder sted ved skoleårets begyndelse i det år, barnet fylder 6 år, jf. dog § 28, stk. 2.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at indskrivning skal foregå inden for en vis frist, dog skal indskrivning have fundet sted senest den 1. juni.
Stk. 3. Landsstyret kan fastsætte regler om indskrivning og udskrivning af elever.

Kapitel 5

Ordensregler, konfirmationsforberedelse mv.

Ordensregler

§31. Landsstyret fastsætter regler om foranstaltninger til fremme af god orden i skolen og skolens tilsyn med eleverne i skoletiden.

Konfirmationsforberedelse

§ 32. Konfirmationsforberedelsen fastsættes ved forhandling mellem vedkommende skole og vedkommende præst. Kan der ikke opnås enighed mellem parterne, træffer kommunalbestyrelsen afgørelse efter forhandling med vedkommende provstiudvalg.

Forældrenes rettigheder og pligter

§ 33. Forældrenes rettigheder og pligter i medfør af denne forordning tilkommer den eller de personer, som har forældremyndigheden over eleven. Elever, der ikke er undergivet forældremyndighed, indtræder i de rettigheder og pligter, som ellers tilkommer forældremyndighedens indehaver.
Stk.2. Bortset fra spørgsmålene om skolegangens begyndelse og varighed kan skolen anse den, der faktisk sørger for barnet, for bemyndiget til at handle på forældremyndighedens indehavers vegne.

Kapitel 6
Skolevæsenets ordning

§ 34. Landsstyret fastsætter de overordnede rammer for folkeskolen.
Stk. 2. Inden for de af landstinget og landsstyret fastsatte regler om folkeskolen påhviler det kommunalbestyrelsen, j f. § 43, at fastlægge mål og rammer for skolernes virksomhed inden for denne landstingsforordning.
Stk. 3. Den enkelte skole har inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte mål og rammer ansvaret for undervisningens kvalitet i henhold til folkeskolens formål, jf. § 2, og skolebestyrelsen fastsætter principper for undervisningens organisering, j f. § 48, stk. 2, nr. 1.

§ 35. Landsstyret kan afkræve kommunalbestyrelsen oplysninger, der må anses nødvendige for at varetage sine opgaver efter forordningen.

§ 36. Det påhviler landsstyret at sørge for:
1) Vidtgående specialundervisning og anden vidtgående specialpædagogisk bistand efter § 12, stk. 2.
2) Pædagogisk-psykologisk rådgivning.
3) Faglig konsulenttjeneste.
4) Pædagogisk udviklingsarbejde.
5) Kursus, efter- og videreuddannelsesvirksomhed.
6) Materialeudvikling.
Stk. 2. Landsstyret træffer efter indstilling herom fra kommunalbestyrelsen beslutning om, hvorvidt der skal ydes vidtgående specialundervisning eller anden vidtgående specialpædagogisk bistand til børn og unge under 20 år, der er indskrevet i kommunens skoler.
Stk. 3. Landsstyret kan efter aftale med kommunalbestyrelsen i en eller flere kommuner lade disse overtage løsningen af de i stk. 1 nævnte opgaver.

§ 37. Det påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for:
1) Undervisning i henhold til §§ 4-8, §10, stk. 1-3, § 12, stk. l og § 13.
2) Undervisning af elever, der gennem længere tid på grund af smittefare eller af hensyn til deres sundhed eller velfærd ikke kan undervises i skolen. Sådan undervisning skal tilbydes eleverne i deres hjem, på den institution eller sygehus i kommunen, hvor de opholder sig.
Stk. 2. Landsstyret fastsætter regler om undervisning efter stk. l, nr. 2.

§ 38. Kommunalbestyrelsen kan løse de i forordningen pålagte opgaver i fællesskab med kommunalbestyrelserne i andre kommuner.

§ 39. Kommunalbestyrelsen kan efter aftale med kommunalbestyrelsen i en anden kommune henvise elever til undervisning i en anden kommunes skoler.
Stk. 2. Henvisning til en anden kommunes skoler kan kun omfatte elever på 10.-l2. klassetrin og elever der skal undervises i specialklasser eller specialskoler, samt elever fra kommunens yderdistrikter, der har nærmere til nabokommunens skole.

§ 40. Skolerne opretter klasser efter antallet af elever, j f. §§ 15 og 19. En klasse kan om fornødent være fælles for elever fra flere klassetrin. Desuden kan undervisningen i de enkelte fag være fælles for elever fra flere klassetrin.
Stk. 2. Ved fordelingen af børn i 1. klasse skal det tilstræbes, at den enkelte klasse kan bevares samlet på de følgende klassetrin i grundskolen.

§ 41. Undervisning i valgfag på 10.-12. klassetrin kan være fælles for elever fra flere skoler.

§ 42. I områder uden for den kommunale inddeling varetager landsstyret de opgaver, som efter forordningen er henlagt til kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Landsstyret kan efter aftale med kommunalbestyrelsen i en eller flere kommuner lade disse overtage løsningen af de opgaver, som efter stk. l påhviler landsstyret.

Kapitel 7
Den lokale styrelse

Kommunalbestyrelsen

§ 43. Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for kommunens skolevæsen og påser, at alle undervisningspligtige børn i kommunen indskrives i folkeskolen eller får en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med skolernes virksomhed.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om følgende:
1) Bevillinger til skolevæsenet og økonomiske rammer for de enkelte skoler.
2) Ansættelse og afskedigelse af skoleledere og lærere. Beslutningerne om ansættelse af skoleledere og lærere træffes efter udtalelse fra vedkommende skolebestyrelse, jf. § 48, stk. 6.
3) Skolestrukturen, herunder antallet af skoler og hver enkelt skoles omfang med hensyn til klassetrin, specialundervisning og specialpædagogisk bistand efter § 12, stk. l, og fritidsforanstaltninger efter § 4. Beslutningen træffes efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne.
4) Rammer for klassedannelsen, elevernes timetal og specialundervisningen mv.
5) Generelle retningslinier for skolernes virksomhed i samarbejde med lokalsamfundets folkeoplysnings- og foreningsliv, det frivillige børne- og ungdomsarbejde samt andre kredse af interesserede borgere om varetagelse og koordinering af kulturelle aktiviteter.
6) Andre spørgsmål, der ikke er henlagt til de enkelte skoler, herunder henvisning til undervisning på andre skoler, retningslinier om indskrivning og optagelse, skolebespisning og skolebiblioteksordningen i kommunen.
Stk 3. Kommunalbestyrelsen godkender skolernes læseplaner efter forslag fra de enkelte skolebestyrelser.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis delegere sine beføjelser efter denne forordning til skolebestyrelserne bortset fra de beføjelser, der følger af bevillings- og arbejdsgiverkompetencen.

§ 44. Kommunalbestyrelsen fastsætter efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne en vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen. Vedtægten skal indeholde bestemmelser bl.a. om:
1) Antallet af forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen.
2) Udpegning af eventuelt tilforordnet medlem til skolebestyrelsen, jf. § 45, stk. 4.
3) Fremgangsmåden ved valg af lærer- og elevrepræsentanter til skolebestyrelsen.
4) Sammensætningen af eventuelle fælles rådgivende organer for kommunens skolevæsen.
Stk. 2. Vedtægten skal endvidere indeholde en beskrivelse af eventuelle beføjelser, der er delegeret til skolebestyrelsen i medfør af § 43, stk. 4.
Stk. 3. I et bilag til vedtægten optages de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet vedrørende skolestrukturen mv., jf. § 43, stk. 2, nr. 3-6.
Stk. 4. Landsstyret udarbejder en vejledende normalvedtægt.

Skolebestyrelsen

§ 45. Ved hver skole, j f. dog § 46, oprettes en skolebestyrelse, der består af:
1) 5 repræsentanter for forældrene valgt af og blandt personer, der har forældremyndigheden over børn, der er indskrevet i skolen, j f. dog § 47, stk. l.
2) 2 repræsentanter for lærerne valgt af og blandt lærerne på skolen.
3) 2 repræsentanter for eleverne valgt af og blandt skolens elever, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan under hensyntagen til skolens elevtal, klassetal og lignende forhold beslutte, hvorvidt der kun skal være 3 forældrerepræsentanter. Såfremt skolebestyrelsen får 3 forældrerepræsentanter, skal der være l lærerrepræsentant og l elevrepræsentant.
Stk. 3. Ved skoler, der kun har til og med 6. klassetrin, er der ingen elevrepræsentation i skolebestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan efter indstilling fra skolebestyrelsen dog godkende elevrepræsentation i disse tilfælde.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan efter anmodning herom fra skolebestyrelsen bestemme, at en af kommunalbestyrelsen udpeget person deltager uden stemmeret i skolebestyrelsens møder.
Stk. 5. Alle skolebestyrelsens medlemmer har stemmeret, jf dog stk. 11.
Stk. 6. Formanden for skolebestyrelsen udpeges blandt forældrerepræsentanterne.
Stk. 7. Skolens leder er skolebestyrelsens sekretær og deltager uden stemmeret i skolebestyrelsens møder. Souschefen for skolens leder deltager også uden stemmeret i skolebestyrelsens møder.
Stk. 8. Forældrerepræsentanternes valgperiode er 4 år. De øvrige medlemmers valgperiode er l år. Personer, der er ansat ved skolen, kan ikke være forældrevalgte medlemmer af skolebestyrelsen.
Stk. 9. Efter kommunalbestyrelsens ansøgning herom kan landsstyret tillade, at der i særlige tilfælde sker en fravigelse af stk. 8. 1. pkt. om valgtidspunktet for forældrene, herunder godkendelse af forskudte valg.
Stk. 10. I de tilfælde, hvor 2 eller flere skoler sammenlægges, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at alle skolebestyrelsesmedlemmer fungerer sammen indtil udløbet af de enkelte medlemmers valgperiode.
Stk. 11. Elevrepræsentanterne må ikke overvære den del af drøftelserne, der angår sager vedrørende enkelte elever eller lærere.

§ 46. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at de opgaver, der efter denne landstingsforordning er henlagt til skolebestyrelsen, på mindre skolesteder varetages af bygdebestyrelsen.

§ 47. Landsstyret fastsætter regler om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen.
Stk. 2. En forældrerepræsentant kan forlange at blive fritaget for medlemskab af skolebestyrelsen, hvis barnet udskrives af skolen. Om fritagelse for valg og for medlemskab i øvrigt gælder de samme bestemmelser, som er fastsat i landstingslov om valg til kommunalbestyrelser, bygdebestyrelser og menighedsrepræsentationer.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen yder forældrerepræsentanterne et fast funktionsvederlag. Funk-tionsvederlagets størrelse fastsættes under hensyntagen til skolens elevtal, klassetal og lignende forhold.

§ 48. Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter, j f. § 43, og fører iøvrigt tilsyn med skolens virksomhed.
Stk. 2. Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder om
1) undervisningens organisering, herunder elevernes timetal på hvert klassetrin, udbud af valgfag, specialundervisning på skolen og elevernes placering i klasser,
2) samarbejde mellem skole og hjem,
3) underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen,
4) arbejdets fordeling mellem lærerne og
5) fællesarrangementer for eleverne i undervisningen.
Stk. 3. Skolebestyrelsen godkender inden for de økonomiske rammer, der er fastlagt for skolen, skolens budget.
Stk. 4. Skolebestyrelsen godkender undervisningsmidler og fastsætter ordensregler.
Stk. 5. Skolebestyrelsen godkender inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte retningslinier, om skolens virksomhed skal omfatte varetagelse og koordinering af kulturelle aktiviteter.
Stk. 6. Skolebestyrelsen skal afgive udtalelse til kommunalbestyrelsen om ansættelse af lærere og ledere, jf. § 43, stk. 2, nr. 2.
Stk. 7. Skolebestyrelsen udarbejder forslag til kommunalbestyrelsen om skolens læseplaner.
Stk. 8. Skolebestyrelsen afgiver indstilling til kommunalbestyrelsen om forsøgs- og udviklingsarbejde i det omfang, det overskrider de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat.
Stk. 9. Skolebestyrelsen kan afgive udtalelse og stille forslag til kommunalbestyrelsen om alle spørgsmål, der vedrører den pågældende skole. Skolebestyrelsen skal afgive udtalelse om alle spørgsmål, som kommunalbestyrelsen forelægger den.

Skolens leder

§ 49. Ved hver skole ansættes en leder. Det er en forudsætning for ansættelse, at lederen har undervisningskompetence.

§ 50. Skolens leder har den administrative og pædagogiske ledelse af skolen og er ansvarlig for skolens virksomhed over for skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Skolelederen leder og fordeler arbejdet mellem skolens ansatte og træffer alle konkrete afgørelser vedrørende skolens elever, jf. dog § 28, stk. 2 og 3.
Stk. 3. Skolens leder udøver sin virksomhed i samarbejde med de ansatte.
Stk. 4. Skolens leder udarbejder forslag til skolebestyrelsen vedrørende principper for skolens virksomhed mv., jf. § 48, stk. 2, og forslag til skolens budget, jf. § 48, stk. 3, inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte økonomiske rammer, jf. § 43, stk. 2, nr. 1.

§ 51. Skolens leder påser, at alle elever, der er optaget i skolen, deltager i undervisningen.
Stk. 2. Skolens leder underretter skolebestyrelsen om alle udeblivelser, der ikke skyldes sygdom eller anden gyldig grund.

Rådgivende organer

§ 52. Ved hver skole nedsættes et pædagogisk råd. Rådet består af skolens leder og alle medarbejdere, der varetager undervisningsopgaver og andre pædagogiske opgaver.
Stk. 2. Rådet skal rådgive skolens leder samt være forum for pædagogisk debat og udvikling på den enkelte skole.
Stk 3. Skolebestyrelsen kan pålægge lederen at indhente udtalelser fra Pædagogisk Råd. Rådet kan af egen drift udtale sig til skolebestyrelsen. Disse udtalelser skal fremsættes gennem skolens leder.
Stk. 4. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.

§ 53. Ved hver skole nedsættes et elevråd. Ved mindre skoler kan skolebestyrelsen beslutte, at elevrådets opgaver varetages af hele elevforsamlingen.
Stk. 2. Rådet består af repræsentanter for samtlige elever.
Stk. 3. Rådet skal være forum for drøftelser af elevernes interesser.

Kapitel 8
Klageregler

§ 54. Klage over afgørelser, der er truffet af den enkelte skole, kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse indbringes for kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelse i henhold til stk. l og andre beslutninger og afgørelser, som træffes af kommunalbestyrelsen vedrørende det kommunale skolevæsen, kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed, jf. dog stk. 3. Landsstyret kan dog fastsætte regler om, at visse afgørelser kan indbringes for landsstyret.
Stk. 3. Afgørelser, der er truffet af kommunalbestyrelsen vedr. opgaver, der efter aftale med landsstyret er overdraget til kommunalbestyrelserne, kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse indbringes for landsstyret.
Stk. 4. Landsstyrets afgørelser vedrørende det kommunale skolevæsen, kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

Kapitel 9
Finansiering

§ 55. Alle udgifter til folkeskolens undervisning påhviler kommunerne, for så vidt der ikke er udtrykkelig lovhjemmel for, at udgifterne helt eller delvis påhviler Hjemmestyret eller andre. Hjemmestyret og kommunerne vil kunne indgå aftaler om varetagelse af forordningspålagte opgaver mod betaling.
Stk. 2. Landsstyret kan fastsætte bestemmelser, der regulerer kommunernes driftsudgifter pr. elev.

Kapitel 10
Ikrafttrædelses-, overgangs- og ophævelsesbestemmelser

§ 56. Landstingsforordningen træder i kraft den 1. august 1997, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2. Landsstyret bemyndiges til efter aftale herom med kommunalbestyrelserne for samtlige kommuner at fastsætte tidspunktet og vilkårene for ikrafttrædelsen af § 43, stk. 2, nr. 2. Indtil ikrafttrædelsen vil ansættelses- og afskedigelseskompetencen vedr. lærere og skoleledere således fortsat være Hjemmestyrets. Landsstyret bemyndiges endvidere til med kommunalbestyrelserne for samtlige kommuner at aftale overgangsordninger, der har til hensigt at sikre størst mulig kommunal indflydelse.
Stk. 3. Landsstyret bemyndiges til efter aftale herom med kommunalbestyrelserne for samtlige kommuner at fastsætte tidspunktet og vilkårene for ikrafttrædelsen af anlægsforpligtelsens overdragelse til kommunerne. Anlægsforpligtelsen efter § 55, stk. l vil indtil overdragelsen fortsat være Hjemmestyrets. Landsstyret bemyndiges endvidere til med kommunalbestyrelserne for samtlige kommuner at aftale overgangsordninger, der har til hensigt at sikre størst mulig kommunal indflydelse.
Stk 4. § 36, stk. l træder i kraft den 1. august 1998.
Stk 5. Landsstyret kan, indtil ikrafttrædelsen af § 43, stk. 2, nr. 2, fastsætte regler om normering af stillinger som tjenestemænd i folkeskolen, timelærere, faste vikarer, socialpædagoger og pædagogisk medhjælpspersonale.

§ 57. Samtidig med at landstingsforordningens træder ikraft, ophæves:
1) landstingsforordning nr. 10 af 25. oktober 1990 om folkeskolen.
2) §§ 4, 15, 18-21, 24, stk. 2, §§ 29-32, 37, 39-50 og 57- 63 i landstingsforordning nr. 8 af 7. maj 1988 om styrelsen af kultur- og undervisningsvirksomhed.
3) § l, stk. l, §§ 3, 5, 6, 8, 11, 12, 13, 14, 16, 17, 24, stk. l, 3 og 4, §§ 25, 26, 27, 28, 35-36 og 64 i den i nr. 2 nævnte forordning for så vidt angår folkeskolen.
Stk. 2. Regler, der er fastsat i medfør af de i stk. l nævnte bestemmelser, forbliver i kraft indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af denne forordning.

Grønlands Hjemmestyre, den 6. juni 1997

Lars Emil Johansen

/

Konrad Steenholdt